Hjemmesiden er ved at blive ombygget. Alle materialer kan fortsat findes på privatehospitaler.dk

På denne midlertidige side kan du læse mere om disse punkter: Pressemeddelelse | Vedtægten | Bestyrelsen | Kontakt

Pressemeddelelse, 1. april 2016

Danske sundhedsvirksomheder går sammen i ny bred forening med fokus på det sammenhængende sundhedsvæsen

For mange patienter oplever i dag at blive tabt mellem flere stole. Fra sygehus over almen praksis og til genoptræning i kommunen. For patienten er det altafgørende, at der altid er en sikker hånd, der tager imod, før der slippes. Den udfordring har en lang række danske sundhedsvirksomheder valgt at tage op. Med virksomheder som varetager opgaver fra forebyggelse til behandling på tværs af region og kommune vil vi sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor den syge kan få den rigtige hjælp – første gang.

Med udvidelsen af arbejdsfokus og medlemsskaren i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) til en foreningen af danske sundhedsvirksomheder er det ønsket at skabe en stærk forening, som kombinerer og koordinerer både de behandlende og de forebyggende sundhedsfremmende virksomheder og give dem én og samme stemme. Samtidig bydes der velkommen til en række nye medlemmer – her i blandt Falck Healthcare Holding.

Ambition er at kunne dække bredere til fordel for patienter og borgere, og sikre samarbejdet med det offentlige sundhedsvæsen i hele kæden. De danske sundhedsvirksomheder vil samles bredere for på den måde at kunne give svar på fremtidens sundheds- og forebyggelsesudfordringer.

»På nuværende tidpunkt tænkes de private leverandører først ind, når de offentlige tilbud ikke kan leve op til fx behandlings- eller udredningsgarantier. Ved at gøre bedre brug af hinandens kompetencer og viden, rummer samarbejdet et langt større potentiale – særligt når øget vækst og beskæftigelse tænkes med som ønskede målsætninger,« siger bestyrelsesformand Bent Wulff Jakobsen.

Med den strategiske udvidelse er det ønsket at få positioneret en troværdig og ligeværdig aftalepart, som leverer service og løsninger af høj kvalitet, hvor patienten og borgeren altid er i centrum. Og hvor de mange medlemmer har et højt ønske om at samarbejde med den offentlige sektor og bidrage med fleksible og løsningsorienteret service.

»Den nye forening skal arbejde for at skabe en stærkere synergi mellem de offentlige og private sundheds- og behandlingstilbud, således at begge sektorer bliver ligestillede i at bidrage til at skabe gode sundheds-løsninger og tilbud til borgerne,« udtaler næstformand Thomas Kiær.

Foreningen skal sikre, at private aktører på sundhedsområdet bliver en mere integreret del af et samlet sundhedsvæsen ved et tæt offentligt-privat samarbejde på tværs af alle niveauer.

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark – skal fortsat forhandle ydelser og vilkår på medlemmernes vegne i centrale forhandlinger med Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

»I dag er der fortsat en del modstand i fht., hvad og hvilke opgaver de private sundhedsleverandører får lov til at bidrage med og løse for det offentlige. Den debat ønsker vi nuanceret, så der kommer fokus på, hvad den offentlige og den private sektor kan løse i samarbejde. Uden hele tiden at fokusere på "dem eller os", men i stedet på et mere nuanceret fokus på fælles løsninger til gavn for borgerne og samfundet,« udtaler næstformand Thomas Helt.

For yderligere kommentarer kontakt sekretariatschef Jesper Luthman på tlf. 6095 8835.

Vedtægt for Sundhed Danmark

Download vedtægten for Sundhed Danmark [PDF, 309 KB].

Bestyrelsen

Foreningens nye bestyrelse valgt den 30. marts 2016:

  • Bent Wulf Jakobsen, lægelig direktør, Aleris-Hamlet Hospitaler
  • Thomas Kiær, direktør, CFR Hospitaler
  • Thomas Helt, direktør, Quick Care (del af Falck Healthcare Holding)
  • Thomas Lawaetz, direktør, Åreknudeklinikkerne
  • Iben Kristoffersen, direktør, Stork IVF Klinik
  • Henrik Bom Olesen, øjenlæge, Privatklinik Hørsholm
  • Elin Nielsen-Gehrt, direktør, Privathospitalet Kollund

Kontakt Sundhed Danmark

Sundhed Danmark kan kontaktes via sekretariatschef Jesper Luthman på jlu@privatehospitaler.dk eller 6095 8835.